Kapitel 1: Dina tænker tilbage på den dag, hvor Cilla omsider spurgte hende om hun ville være med til at lege, kun for at smide en spand valle i hovedet på hende. Men Dina fandt sig ikke i noget, hun tvang Cilla ned, holdte hende fast og så hende dybt i øjnene. Da Dina kom hjem gav hendes mor hende en halskæde, som tegn på at hendes tid som lærlig begyndte.
Kapitel 2: Om aftenen bankede det pludselig på døren. Det var en mand fra Dunark. Der var bud efter Dinas mor. Melussina tog afsted med det samme og sammen med sin bror måtte Dina passe på Melli og dyrene på gården. Ingen vidste hvornår Melussina kom hjem igen.
Kapitel 3: Næste morgen var Dinas mor ikke kommet tilbage. Davin og Melli går til Rikert Smed og Dina sad og skrællede æbler da der pludselig kom en mand ridene. Han fortalte at Dina bliver nød til at tage med ham til Dunark, da hendes mor havde brug for hjælp. Dina skrev en seddel til Davin og tog med manden.
Kapitel 4: Dina og Drakan, som den unge mand hedder, ankommer til Dunark. For at komme hen til Dinas mor var de nød til at gå igennem dragegården. Dina var bange, men de slap helskinnet igennem. Da de fandt Melussina udbrød hun "Dina! Hvad laver du her?"
Kapitel 5: Dina så forvirret til, mens Drakan og hendes mor diskuterede om den anholdte. Dinas mor havde aflæst hans sind, men havde ikke fundet det mindste tegn, på at han skulle være skyldig. Drakan bad Dinas mor om at tænke over, om Dina, måtte sove i Mesire Nicodemus' celle, da han håbede at Dina kunne finde spor i den anklagedes sind.
Kapitel 6: Dinas mor fortalte Dina om den anklagede. Fortalte at han er uskyldig og fredlig. Og bestemte sig for at lade Dina sove sammen med Mesire Nicodemus.
Kapitel 7: Dina blev lukket ind i Nicodemus' celle. Der var beskidt og hun fik vasket gulvet og lod Nicodemus vaske sine blodige hænder. Nicodemus kunne ikke finde ud af om han var skyldig eller uskyldig, og Dina prøvede at overbevise ham om, at han var uskyldig.
Kapitel 8: Drakan gav Nico en "flaske fred". Nico drak den, men kastede det meste op igen. Dina kiggede ham i øjnene. Hun så at han er uskyldig. Bagefter forklarede Nico, at Dina nok ikke kom til at se ham igen, da Drakan ikke troede på at han var uskyldig. Det gik op for Dina at flasken med "fred", indeholdte gift. Nico lagde sig til at dø.
Kapitel 9: Drakan kom ind i cellen, for at tage Dina med. Dina ville under ingen omstændigheder følge med, før han hjalp Nico. Det gik op for Dina at det var drageblod, flasken indeholdte. Dina ville ud, men Drakan stilte sig foran døren. Hun trak sin bælte kniv og stak ham i hånden. Drakan var hurtig og med ét holdte han hende i kvælertag. Hun kastede kniven til Nico, som kom på benene og uden videre lagde Drakan ned og stak ham i halsen. Nico og Dina snuppede Drakans kappe, som de skulle bruge til at komme igennem Dragegården. Da de skulle tage hans nøgler bad han om flasken med drageblod og Dina gav ham den.
Kapitel 10: Dina vil lefinde sin mor og løb hen til det værelse hvor de havde været. I alkoven lå Drakans mor. Hun var bevæbnet. Dina var hurtigt ude igen og med én af nøglerne i Drakans nøgleknippe låste hun døren ind til den jamrende frue.
Kapitel 11: Nico bar kappen og de bevægede sig stille fremad gennem Dragegården. De fik øje på dragerne der lå i en klump i et hjørne. Og pludselig stod der en lige foran dem, men Nico fik den lagt ned og drabte den. Der kom flere drager til og de to venner flygtede om bag den døende drage. Mens Dina stod og baksede med nøglerne, løftede dragen hovedet og bed hende i armen. Den slap dog igen og de skyndte sig ud.
Kapitel 12: Dina vågnede forvirret op hos Nicos gamle lærer, alkymisten Mester Maunus. Nico havde søgt tilflugt der, på trods af, at de havde været uvenner. Dina fik serveret suppe og Mester Maunus undersøgte hendes arm. Vagterne ville nok komme før eller siden, men de var i sikkerhed i en tid. Pludselig en nat banker det på døren og Dina kravler ned i et hemmeligt rum under alkoven. Det var Drakan.
Kapitel 13: Mester Maunus hus så skrækligt ud efter den rasende Drakan havde været på besøg, for at finde Nico. Dina skulle igen sove i det hemmelige lille rum, for en sikkerheds skyld. Midt på morgenen kom hovmesteren med et eksemplar af en plakat der hang overalt i byen, der fortalte at Nico er dømt skyldig i mordet og at en hver borger der skuler ham, dømmes med sit liv.
Kapitel 14: Mester Maunus klippede Dinas hår, så hun kom til at ligne en dreng. Det skulle forhindre at hun blev afsløret på sin tur gennem byen, ned til enken. Dina skulle overbringe en besked fra Mester Maunus. På vej tilbage hørte hun at hendes mor skulle henrettes, dagen efter. "Hun skal rives i småstykker. De lader dragerne få hende".
Kapitel 15: Dina blev sendt tilbage til enken, for at komme i sikkerhed. På vejen blev hun fanget og da vagterne så hendes hånd, så han at det var en pigehånd og Dina blev opdaget og ført til Drakans mor, Dama Lizea.
Kapitel 16: Dina blev spærret inde og Drakans mor prøvede iherdigt at få Dina til at røbe hvor Nico befandt sig. Dina var fortvivlet og var lige ved at fortælle røbe det. Men hun var tapper og tog sig sammen. Dina blev smidt ud på gaden igen. Hun begav sig imod enkens hus. På vejen følte hun at der var nogen der fulgte efter hende...
Kapitel 17: Dina kunne ikke finde enkens hus og natten, kulden og mørket kom efterhånden krybende. Hun søgte ly for natten under en kærre, i Skidenstad. Men hun var ikke alene...
Kapitel 18: ....Rosa lå nemlig ved siden af. De to piger blev hurtigt venner og de løb hjem til Rosa for at hente noget tøj. Aun, Rosas bror var frygtelig strid og Dina kaster lidt skam over ham. Derefter løb de to piger hen til enkens hus. Men det var ikke kun enken der var hjemme - våbenmesteren var der også...
Kapitel 19: Heldigvis ville våbenmesteren hjælpe. De lavede en plan, der skulle redde Dinas mor og Nico. Enken og våbenmesteren tager afsted og de to piger er alene. De fik besked på ikke at lukke op for nogen, men pludselig ringede det på døren. Det var dragensorden. De ville fange
Kapitel 20: De slæbte afsted med Dina, op til borgen. Hele byen var mødt op for at Dinas mor blive henrettet. Dina blev lukket ind til sin mor. Dragen kom tættere. Heldigvis trådte redningsaktionen i kræft. Nico kæmpede imod Drakan og slog ham med den flade side af sværet lige i panden og han faldt om. Derefter flygtede de alle.
Kapitel 21: Så gik turen ellers hjem til Birkene. Hele banden. Men da de ankom, langt om længe var der intet Lindehus. Det hele var jævnet med jorden. Heldigvis var Melli og Davin der stadig. De blev nød til at flytte - op til højlandet, hvor de byggede et nyt hus. Mor, Melli, Davin, Dina og Rosa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar